Puk Elgård springer ud i nyt tv-eventyr: Det skal hun nu
I løbet af efteråret har seerne kunne følge med i Puk Elgårds ombygning af hjemmet i ”Puk bygger om – med kærlighed og knofedt”.
Nu skal hun medvirke i et nyt tv-program, hvor hun skal ud i naturen.
Føres af Anders Lund Madsen
Puk Elgård er nemlig én af de medvirkende i Kanal 5-programmet ”De Uduelige”, hvor seks kendte mennesker skal på spejderlejr ude i skoven.
Under den syv dage lange spejderlejr skal de seks kendte udover at opleve naturen også lære nye færdigheder og gøre sig fortjent til tropsførerens duelighedsmærker.
Det er Anders Lund Madsen, der har fået æren af at være tropsfører, og dermed er det ham, der skal bestemme, hvem der gør sig fortjent til udmærkelser.
Fælde træ og lave mad
De seks kendte deles op i par af to, og vil undervejs blive udsat for store og små opgaver.
GALLERI: Kendte i De Uduelige (Foto: Per Arnesen)
Det kan være helt lavpraktiske ting som at fælde et træ eller lave ild til mere finurlige ting som at lave et lækkert måltid kun af dåsemad eller bygge en tømmerflåde til at transportere candyfloss.
Dem, der klarer sig bedst, vinder æren og en pokal, når spejderlejren er ovre.
”De Uduelige” får premiere på Kanal 5 og Discovery+ den 27. oktober.