Første gang nogensinde: Prinsesse Benedikte glæder sig over den vildeste oplevelse
Prinsesse Benedikte, der er æresprotektor for Koldinghus, åbnede på en herlig torsdag særudstillingen “Flora Danica – verdens vildeste stel”.
Prinsesse Benedikte åbnede udstilling
Stellet, der består af 1.530 intakte dele, tages kun i brug ved helt særlige lejligheder i kongehuset.
Første gang til Christian 7. ’s fødselsdagstaffel i 1803, og senest da dronningen i januar 2022 blev fejret af sin nærmeste familie i Christian VII’s Palæ i anledning af dronningens 50-års Regeringsjubilæum.
Med de smukkeste gengivelser af Danmarks unikke botanik kan det prægtige, kongelige Flora Danica-stel fra 1700-tallet for første gang opleves samlet på Kongernes Samling Koldinghus til særudstillingen “Flora Danica – verdens vildeste stel”.
Ingolf og Sussi var med
Til stede ved udstillingsåbningen var ud over prinsesse Benedikte også Hans Excellence grev Ingolf og Grevinde Sussie af Rosenborg.