Sygeplejeskolens Andrea Heick Gadeberg afslører: Sådan mødte jeg min kæreste
Andrea Heick Gadeberg er med i “Sygeplejeskolen” på TV 2 Charlie. Her spiller hun Marie, der oplever, at sød musik opstår mellem hende og Bjørn, der spilles af Jesper Groth.
Privat har hun også en sød kærlighedshistorie med musik i. I virkelighedens verden hedder Andreas store kærlighed Robert Jensen Buhl, som hun er forlovet med og har kendt i seks år.
Kæresten er otte år ældre, læser teologi og er musiker i bandet Blaue Blume, så musikaliteten er et fælles omdrejningspunkt, da Andrea Heick Gadeberg også er dygtig til at synge.
Sød historie
Om det første møde fortæller det 23-årige stjerneskud:
– Vi mødtes på en bar i Kolding, hvor bandet, som jeg er meget stor fan af, optrådte. Jeg kom op for at tale lidt med ham som en anden fan-pige, og vi kom i snak og blev forelskede, siger Andrea Heick Gadeberg med et smil.
Læs interviewet med Andrea Heick Gadeberg i BILLED-BLADET nr. 40, der kom på gaden den 6. oktober 2022.