Hyldest til mor? Se sød detalje i prinsesse Isabellas look
Prinsesse Isabella, 15, bar en tjekket gylden ring, da hun deltog i premieren på Eventyrteatrets musical "Rapunzel" i Tivolis glassal.
Guldringen er kreeret af den irsk-danske designer Maria Black med et markant og enkelt budskab.
Hylder mor?
Ringen er den såkaldte "Mom Ring", der ifølge smykkemærkets hjemmeside, er "en hyldest til alle mødre og moderlige figurer. Eller som vi kalder det; vores modern-day heroes. Ringen er en del af vores Heroes Kollektion og hylder kvinderne, der minder os om at følge vores drømme og stræbe efter det aller bedste".
Dermed kan det meget vel være en hyldest til prinsesse Isabellas mor, kronprinsesse Mary, som hun tydeligvis har et tæt forhold til.
Lillesøster har også en
Det er ikke første gang, at prinsesse Isabella bærer en Maria Black-ring.
Prinsesse Isabella og lillesøster prinsesse Josephine bar hver især en ring med et budskab af Maria Black, da de i februar overværede deres mor åbne særudstillingen "H.K.H. Kronprinsesse Mary 1972-2022" på Det Nationalhistoriske Museum i forbindelse med hendes 50-års fødselsdag.
Du kan læse om deres fine ringe her: