Pusle Helmuth overrasket af kæresten
– Nej er du der, skat?
Pusle Helmuth, 60, fik sig noget af en overraskelse, da hendes kæreste, arkitekt og restauratør Thomas Gay, lørdag dukkede op til en fernisering på et galleri, hvor Pusle udstiller sin kunst.
Det var ellers ikke meningen, han skulle været kommet.
Parret faldt hinanden om halsen og så ud til at være meget glade for hinanden.
Tror på engle
På trods af kærligheden til hinanden bor de ikke sammen.
– Min kæreste er meget hos mig, men vi bor ikke sammen – det er mit hjem. Jeg ved ikke, om vi flytter sammen en. Der skal være plads til så meget i mit liv – min uddannelse som coach og mine englemalerier, siger Pusle til BILLED-BLADET.
Der er en helt særlig grund til, at Pusle maler englemalerier:
– Jeg tror på engle. Der er nogen, der holder hånden over mig. Og når jeg skal herfra, er det samme hånd, der fører mig videre, siger hun.
Til jul holder Pusle foredrag i Galleri Juul ved Helsinge, hvor hun udstiller sin kunst, og hun håber på at have flere englemalerier klar inden da.
Pusle Helmuth blev skilt fra faren til sine tre børn i 2018 efter 24 års forhold og har så efterfølgende fundet kærligheden i Thomas, som hun for nylig var på ferie på Kreta med.