Nu er der nyt fra kongehuset: Dronning Margrethe fejres i godt selskab
Der er lagt op til et brag af en fejring af dronning Margrethe i København lørdag den 12. november midt i København.
Kongehuset bekræfter overfor BILLED-BLADET, at dronning Margrethe kommer helt tæt på danskerne, når Majestæten i karet kører fra Amalienborg til hovedstadens rådhus, hvor der skal være en flot markering af dronningens 50-års regeringsjubilæum.
Således er dronningen i godt selskab med mange danskere langs karetruten fra Amalienborg til rådhuset.
På den store dag vil jubilaren også være i det bedste selskab på rådhuset, hvor man sikkert snart begynder forberedelserne til den royale jubilæumsmarkering.
Dronning Margrethe bliver modtaget med åbne arme
Klokken 13. 00 den 12. november vil der være modtagelse af kareten med dagens hovedperson.
Dronningens store dag på rådhuset er en udsættelse af den markering, der oprindeligt var planlagt til den 10. september.
Ifølge kongehusets hjemmeside vil der på Københavns Rådhus være fejring og officiel frokost, og dronningen vil vise sig på rådhusets balkon.