29. okt. 2022
Af Sofie Nymand

Aller Media overrækker millionbeløb til Knæk Cancer

Esben Dalgaard og Camilla Kjems 
Esben Dalgaard og Camilla Kjems
Foto: Lars H. Laursen
Donationen blev overrakt af mediechef Camilla Kjems.

Igen i år overrækker Aller Media en stor donation til ”Knæk Cancer”.

Det blev afsløret under det store indsamlingsshow, som sendes direkte på TV 2 lørdag aften, hvor mediechef Camilla Kjems på vegne af Aller Media overrakte 2.830.024 kr.

Millionbeløbet er overskuddet fra salget af årets Knæk Cancer-blomster-pins, der går ubeskåret til den gode sag.

Knæk Cancer-blomsterne koster 29 kr. og er blevet solgt landet over.

Mediechef Camilla Kjems, der har siddet i Callcenteret under liveshowet, er taknemlig for, at hun kan overrække en så stor donation.

Abonnement på BILLED-BLADET

Det fortalte hun til vært Esben Dalgaard, hvor hun også takkede alle dem, der har købt Knæk Cancer-blomsten.

Aller Media udgiver magasiner og ugeblade, heriblandt BILLED-BLADET, Familie Journal og Femina.

Mere om: