Dennis Knudsen i stor sorg: Har mistet sin datter
59-årige Dennis Knudsens datter Naomi er død, bare halvanden måned gammel.
Den tragiske nyhed deler han på sin Instagram-profil, hvor han oplyser, at datteren er afgået ved døden den 1. november.
- RIP. My Little Angel. Naomi 15/9/22- 01/11/22. Vi ønsker (hele familien) fred og ro til at være i sorgen sammen, skriver Dennis Knudsen til et billede af den lille pige.
Han afslutter sit opslag med at skrive ordet vuggedød som tragisk årsag til datterens død.
Blev født i USA
Tvillingepigerne Aura og Naomi kom til verden i Los Angeles, og i den forbindelse rejste Dennis Knudsen til USA den 13. september for at være til stede, når pigerne blev født ved et planlagt kejsersnit den 15. september.
Dennis Knudsen landede i Københavns Lufthavn med sine dengang bare to uger gamle døtre den 28. september.
Her blev han også genforenet med sine to sønner, Lucas på 3 år og Noah på 1 år.