Jesper Koch er klar igen: Her får ny sæson af Kochen på toppen premiere
I tre sæsoner har seerne fået et indblik i arbejdslivet på Alsik Hotel, hvor Jesper Koch huserer.
Han vender tilbage i en ny sæson, der snart har premiere på TV3 og Viaplay.
Der venter mange store oplevelser for Jesper Koch, der på fjerde år er en del af Alsik Hotel i Sønderborg.
Som altid er han igen klar med sin sans for detaljer, og han og makkeren Peter vender tilbage, efter at de sidste år sikrede sig en Michelin-stjerne til restaurant Syttende.
Men det får dem ikke til at slække på kvaliteten, for den skal fortsat være i top.
Den nye sæson byder også på en række store events, der blandt andet tæller sommerens Tour de France-etape i den sydlige del af Jylland. Det skal Alsik Hotel selvfølgelig også være en del af.
I privaten har Jesper Koch også store oplevelser. Hans ældste søn Mikkel kan nemlig se frem til at blive student.
Heldigvis kan seerne glæde sig over, at de snart kan følger den til tider hektiske hverdag på Alsik Hotel.
Den fjerde sæson får nemlig premiere allerede tirsdag den 15. november på TV3 og Viaplay.