Hr. Reimer fra Sygeplejeskolen: Her er hans kendte forældre
Endnu et kendt ansigt dukkede op i ”Sygeplejeskolen”, da sæsonafslutningen af TV 2 Charlie-serien løb over skærmen søndag den 6. november.
Det var den 62-årige skuespiller Steen Stig Lommer, der havde rollen som Hr. Reimer. Han gjorde sin entre på Fredenslund Sygehus, fordi han skulle besøge en patient. Men det viste sig, at han ikke havde helt rent mel i posen.
Steen Stig Lommer har tidligere medvirket i tv-serier som ”Ørnen”, ”Store drømme” og ”Mercur”, og han har bestemt ikke sit skuespiltalent fra fremmede
Kendt mor
Steen Stig Lommer er født ind i en skuespilfamilie. Begge hans forældre er nemlig kendte ansigter.
Hans mor er den 83-årige skuespiller Lone Hertz. Herunder ses mor og søn til en premiere.
Kendt far
Som efternavnet antyder, så har Steen Stig Lommer også en meget berømt far. Han er nemlig søn af den afdøde skuespiller og teaterchef Stig Lommer.
Stig Lommer døde tilbage i 1976 og blev 69 år gammel. Dengang var hans søn blot 16 år.
Stig Lommer blev især kendt som revydirektør for ABC Teatret, og han arbejdede sammen med store navne som Dirch passer og Preben Kaas.
I midten af 50’erne introducerede han desuden en gruppe af korpiger, som blev kaldt for ”Lommerpigerne”. Her var Lone Hertz en af pigerne.
Her ses Stig Lommer og Lone Hertz med Vivi Bak og Judy Gringer til en fest på ABC Teatret.
Stig Lommer var 33 år ældre end Lone Hertz, men de forelskede sig, og den unge skuespiller fødte som 21-årig deres fælles søn, Steen Stig Lommer.
Sønnen Steen Stig Lommer er i dag gift med Stine Bille Olander, som han har været sammen med i flere år.