Lasse Sjørslevs skønne barsel: Eventyr på Mallorca med Molly
Lasse Sjørslev, vært på TV 2’s “Go’ aften Live”, er for tiden på barselsorlov med datteren Molly, som han har med Josefine Høgh.
Orloven begyndte i september, hvor familien tog fem uger til Mallorca for at nyde sensommeren dér. Lasse Sjørslevs to store børn, Liva, 16, og Bertram, 21, kom også på besøg.
– De er begge super glade for Molly – og hun er vild med dem. De er også en stor hjælp, og Liva bor stadig hjemme og er god til at give en ekstra hånd med, hvilket er dejligt, siger TV 2-værten til BILLED-BLADET.
– Det var en god start på barslen at være af sted, og det gav og en anden rytme, hvor vi kom helt ned i gear. Molly kunne kravle rundt uden for meget tøj og være i swimmingpoolen og hygge sig.
– Vi fik forlænget sommeren og kunne gå rundt i shorts og T-shirt indtil, vi kom hjem, fortæller Lasse Sjørslev, der sammen med resten af familien kan fejre, at Molly fylder ét år i dag, torsdag.