Kæmpe succes for Caroline Flemings kæreste: Så godt går det
Økonomisk Ugebrev har netop udgivet deres magasin "Danmarks 100 Rigeste 2022", og her er der godt nyt for Caroline Flemings kæreste Henrik Lind.
Han er siden sidste år rykket syv pladser op af listen over Danmarks rigeste og befinder sig nu på en placering som nr. 20.
Henrik Lind, som stammer fra Aarhus, er bankuddannet, og byggede i sin tid virksomheden Danske Commodities, der handler med el og gas, helt op fra bunden.
Henrik Lind solgte for tre år siden livsværket til norske Equinor for tre mia. kroner.
Efter salget har han haft stor succes med forskellige investeringer, og ifølge Økonomisk Ugebrev har han de seneste tre år i runde tal tredoblet det, han fik ud som salgssum.
Henrik Lind har ifølge Økonomisk Ugebrev alene fra den sidste opgørelse til den nye for i år øget formuen fra 6,8 mia. kroner til 9,1. mia. kroner.
Ugebrevet beskriver også, hvordan Henrik Lind nu breder investeringsvirksomheden ud til flere i familien og i højere grad involverer sine tre børn.
Læs mere om Henrik Lind i Økonomisk Ugebrevs magasin "Danmarks 100 Rigeste 2022", der kan hentes gratis her.