Jakob Oftebro er vært ved Kronprinsparrets Priser: Her er hans private kærlighed
Når Kronprinsparrets Priser 2022 lørdag bliver afholdt i Ringsted Kongrescenter, er det med skuespiller Jakob Oftebro i front.
Den dansk-norske skuespiller er nemlig vært ved det traditionsrige arrangement, hvor kronprins Frederik og kronprinsesse Mary uddeler priser for at synliggøre og anerkende dansk, grønlandsk og færøsk kultur og socialt arbejde.
Mange vil nok huske Jakob Oftebro fra bl.a. ”Margrete den Første”, hvor han spiller Oluf, der hævder at være dronningens søn.
Han har også været med i tv-serier som ”Broen”, ”1864” og den svenske thrillerserie ”Hamilton”.
Jakob Oftebro er født og opvokset i Norge, men som flyttede til Danmark som 21-årig for at uddanne sig til skuespiller.
Under overtagelserne til ”Hamilton” i 2018 betød en ulykke med en molotovcocktail, at Jakob Oftebro blev slemt forbrændt i ansigtet, og optagelserne måtte udsættes i et år.
Heldigvis kom Jakob Oftebro sig efter ulykken og kunne vende tilbage til skuespillet.
Ud over sine mange roller som skuespiller fik Jakob Oftebro i 2019 også en anden ny og vigtig rolle – han blev nemlig far til en lille pige.
Datteren fik han sammen med norske Hannah Chocron Foldøy, som han har dannet par med siden 2017.