Landstræner Jesper Jensen med sød afsløring: Fik særlig gave af ung Mathias Gidsel
Landstræneren for det danske kvindelandshold i håndbold Jesper Jensen har selv en fortid som aktiv spiller.
I mange år spillede han i Skjern Håndbold, hvor stjernespilleren Mathias Gidsel er vokset op.
Da Jesper Jensen stoppede sin aktive karriere, modtog han en helt særlig gave af Mathias Gidsel.
Kendte ham som dreng
Mathias Gidsel har fået sin håndboldopvækst i den jyske håndboldklub Skjern Håndbold.
I en årrække var Jesper Jensen en af nøglespillerne på deres herrehold i ligaen.
Jesper Jensen, der nu er landstræner for kvindelandsholdet, kendte dengang til Mathias Gidsel, som han gerne spillede bold med.
Spørgsmål fra Gidsel
I et interview med DR får Jesper Jensen spørgsmål fra netop Mathias Gidsel, der er interesseret i at høre, om Jesper Jensen nogensinde er gået over stregen.
Han fortæller, at han engang i et vredesudbrud har slået på døren ind til dommernes omklædningsrum, der gjorde, at han fik karantæne.
Landstræneren fortæller, at han har masser af temperament, men aldrig over for Mathias Gidsel, fordi han synes, han dengang var en sød lille dreng.
En særlig gave
Samtidig afslører Jesper Jensen, at Mathias Gidsel som ganske ung forærede ham en gave, han stadig har den dag i dag.
- Jeg har hans første autograf liggende. Jeg har en gammel trøje med hans autograf på. Det må være den første. Den dag jeg stoppede i Skjern, ville han give mig en gave. Den er jeg glad for. Den er helt sikkert steget i værdi, fortæller Jesper Jensen grinende.