Sara Bro single igen: Har brudt med hemmelig kæreste
Tilbage i april kunne "Monopolet"-værten Sara Bro afsløre, at hun havde fundet sig en ny kæreste.
Det gjorde hun efter at hun og hendes forlovede og kæreste gennem fem år, Lasse Lund, var gået fra hinanden et halvt år tidligere.
I hendes anden podcast, "Hjerteflimmer for voksne" afslørede hun dengang nyheden om den hemmelige kæreste således:
- Jeg kan mærke, at det er et valg (at være sammen med ham, red.), fordi jeg synes, det er sjovt. Jeg har ikke behov for at tage ud og finde noget andet sjovt imens.
Nu er det slut
Overfor SE & HØR afslørede den 48-årige radiovært i går, at hun ikke længere er sammen med kæresten.
- Jeg har ikke nogen kæreste, sagde hun, da SE & HØR mødte hende på den røde løber til DMA 2022.
Til BT fortæller hun, at forholdet til den unavngivne mand har været slut længe, da de allerede splittede op før sommerferien.