Det her har rørt den dybt sørgende Dennis Knudsen efter datterens død
Det strømmer ind med beskeder, blomster og kærlighed til Dennis Knudsen, der 1. november mistede sin lille datter Naomi til vuggedød.
Naomi kom, sammen med tvillingsøsteren Aura, til verden 15. september.
6. november - i sit første instagramopslag efter datterens død - takker den sørgende far for alle de mange hilsner. Det har rørt Dennis Knudsen dybt.
”I denne smertelige tid, har jeg fået mere end 11.000 beskeder med kærlighed og tanker i på Facebook og Insta. Mere end 500 sms-beskeder, masser af mail”, skriver Dennis Knudsen til dette foto.
Et hav af buketter
Dennis Knudsen takker også for blomster og andre kærlige tilkendegivelser, han har modtaget hjemme i Korsør.
”Så mange fantastiske smukke blomster, masser af gaver mad og hjemmebag.”,skriver han og deler fotos af de smukke buketter.
Tak for kærlighed
”Min Familie og jeg takker venner for at være her og til alle jer, der har sendt ord, blomster og kort, samt mad, gaver og tanker, vil jeg og familien sige jer så mange, mange tak for kærligheden til os.”
Ingen dato endnu
Dennis Knudsen slutter sin opdatering af med følgende oplysning:
”Der er ikke dato på begravelsen endnu, TAK knus og kærlighed til jer.”
Beder om ro
Lige som de to storebrødre, Lucas på tre og Noah på et år og fem måneder, er Naomi og Aura født i Los Angeles.
29. september kom tvillingerne hjem til Danmark sammen med deres far.
1.november lagde Dennis Knudsen, dette opslag op om sin store tragedie.
“RIP. My Little Angel. Naomi 15/9/22- 01/11/22. Vi ønsker (hele familien) fred og ro til at være i sorgen sammen”.
BILLED-BLADET har tilladelse til at citere fra Dennis Knudsens instagram.