Lotte Friis: Vi får sandsynligvis også komplikationer med barn nummer to
Lige nu jubler Lotte Friis og Christoffer Schnack Ringø over deres skønne lille Andrea, der kom til verden 4. juli.
Starten som forældre blev uventet svær for Lotte og Christoffer. Deres lille ønskebarn blev ramt af immunisering.
Andrea har en anden blodtype end sin mor. Det forsøgte Lotte Friis’ krop at bekæmpe med antistoffer, der via moderkagen kom tilbage til Andrea.
Endelig hjemme
Det gjorde lille nyfødte Andrea syg, så hun 20 timer efter fødslen måtte indlægges på Skejby Sygehus.
14. juli kunne et lettet, nybagt forældrepar tage hjem til Tranbjerg med deres baby, der er 100 procent i orden.
- Det var en slem forskrækkelse, men i dag har vi sluppet angsten, fortæller en lykkelig Lotte Friis til BILLED-BLADET.
Flere børn
Ægteparret vil da også gerne have flere børn, så skønne Andrea kan blive storesøster.
- Vi tager det, som det komme. Det kræver lige lidt overskud efter forskrækkelsen med Andrea, lyder det fra en smilende Lotte Friis og forklarer:
- Det er ret nemlig stor sandsynlighed for, at det vil ske igen, men det er heldigvis slet ingen hindring for, at vi kan få flere børn.
Forebyggelse af angsten
- Efter Andreas fødsel blev de nybagte forældre tilbudt nogle samtaler – netop med henblik på at forebygge angsten for at få flere børn.
- Og det er er heldigvis overhovedet ingenting til hindring for, at vi kan få flere børn. Derfor har vi kunne slippe den angst.
- Lige ny nyder vi bare vores skønne Andrea, der udvikler sig præcis, som hun skal og er det bedste i hele verden.
- Jeg elsker hende så meget, at jeg bare har lyst til at kramme og kramme hende hele tiden, lyder det fra den lykkelige mor.