18. nov. 2022
Af Christinna Braun

Line Baun Danielsen og sønnerne: Vi har takket ja

Line Baun Danielsen. 
Line Baun Danielsen.
Foto: Niels Busch/PlanBørnefonden
Line Baun Danielsen og sønnerne, Rasmus og Emil, har takket ja til at være familieambassadør for PlanBørnefonden.

Tv-værten Line Baun Danielsen havde torsdag aften sin søn Emil med på den røde løber til PlanBørnefondens prisfest.

Her blev PlanBørnefondens Pigepris uddelt til en person, der har gjort en ekstraordinær indsats for at fremme ligestilling i Danmark, og den heldige vinder var 23-årige Neha Imtiaz Ullah, som fik den for sin store indsats for at få flere unge kvinder til at vælge de ellers mandsdominerede STEM-fag.

- Jeg er her i dag, fordi mine to sønner og jeg har takket ja til at være familieambassadør for PlanBørnefonden. Jeg har selv haft sponsorbørn i omkring 30 år, og mine sønner er vokset op med, at vi har haft billeder af sponsorbørnene hængende hjemme på køleskabet, sagde Line Baun Danielsen til prisfesten.

- Pigeprisen og den her aften er med til at sætte fokus på rollemodeller, som er afgørende for, at andre kvinder og piger har nogle at se op til. Hvis ikke der er nogen rollemodeller, så må man selv prøve at være det. Jeg vil gerne inspirere andre kvinder på min egen alder til at turde og til at nedbryde tabuer.

På sin Instagramprofil har Line Baun Danielsen delt billeder fra festen, som du kan se ved at klikke her, og til opslaget skriver tv-værten om glæden ved rollen som ambassadør.

”Vi er stolte af at være familieambassadør for @planbornefonden. Særligt i dag hvor Pigeprisen 2022 blev uddelt. Vi manglede kun @rasbartram (Lines anden søn, red.) som var på job i Paris. Tillykke til prisvinderen @nehaimtiaz_”, skriver Line Baun Danielsen på Instagram.

Se billedet af Line Baun Danielsen og sønnen Emil på den røde løber herunder.

https://imgix.billedbladet.dk/2022-11-18/lineogson3art.jpg
Foto: Niels Busch/PlanBørnefonden

Læs mere om: