Kan du se forskellen? Sådan så Tinka og Lasse ud for fem år siden
Nu er ventetiden snart forbi. December nærmer sig, og dermed kan de juleglade danskere glæde sig til at få et gensyn med den populære halvnisse Tinka og hendes menneskeven Lasse.
De spilles af Josephine Højbjerg og Albert Rosin Harson, og de kunne for første gang opleves på skærmen i ”Tinkas Juleeventyr” tilbage i 2017.
To år senere kom efterfølgeren ”Tinka og Kongespillet”, og nu kommer den tredje julekalender i rækken ”Tinka og Sjælens spejl”.
Da de optog den første julekalender, var Josephine Højbjerg kun 14 år gammel og Albert Rosin Harson var knap 15. Her ses se som Tinka og Lasse i 2017.
Her ses Tinka og Lasse i ”Tinka og Sjælens spejl”, hvor de er blevet fem år ældre. Kan du se forskellen?
Nu er de unge voksne
Det er tydeligt at se 19-årige Josephine Højbjerg og 20-årige Albert Rosin Harsons udvikling, når man sammenligner billeder fra de pressemøder, de deltog i, i henholdsvis 2017 og 2022.
Hvis du har svært ved at huske, præcis hvad der skete i de to første ”Tinka”-julekalendere, så sender TV 2 nu er resumé, så du kan varme op til ”Tinka og Sjælens spejl”.
Programmet heder ”Tinka kort fortalt” og sendes på TV 2 søndag d. 27. november kl. 20.00.