Danskerne er enige: Marie og Joachim rammer plet
Prins Joachim og prinsesse Marie sendte sammen med prinsesse Athena og prins Henrik en hilsen til alle fodboldfans, da de lagde et par billeder på kongehusets Instagramprofil før Danmarks herrelandsholds vigtige VM-kamp mod Frankrig lørdag aften.
Fodboldkampen endte med et knebent nederlag til Danmark, der heldigvis fortsat lever i VM-sammenhæng.
Prins Joachim og prinsesse Marie ramte plet
Prins Joachim og prinsesse Marie ramte ifølge danskerne plet med deres Instagram-opslag med to billeder og ordene: Så er vi klar i Frankrig til at heppe på DANMARK!
Der er mange kommentarer til opslaget, og et par fans af Joachim og Marie skriver “skøn familie” og “I er simpelthen så søde”.
Andre skriver “Jeg kan virkelig godt lide den familie” og “jeg håber at I har det godt”.
Sød med flaget
Der er også flere som har fokus på prins Joachim og en kommentar rettet mod ham lyder “dejligt at se prinsen smile”.
Og så er der også flere, som er vilde med, at Athena sidder med familiens vovhund i skødet, mens prins Henrik er svøbt i Dannebrog.
– Hvor er han sød med flaget, lyder en kommentar om prins Henrik.