I uvante rammer: Sådan har du ikke set prins Nikolai før
Der er masser at glæde sig til, når TV2 den 19. december sender programmet "Min egen kurs".
I programmet kan man opleve Mikkel Beha Erichsens søn Emil Midé Erichsen på en hyggelig og spændende sejltur med prins Nikolai.
Nye eventyr
Undervejs kaster prins Nikolai sig modigt ud i helt nye udfordringer sammen med Emil.
- Jeg er ikke vant til at sejle og at dykke, så derfor var det en udfordrende tur, som også indeholdt gode og dybe snakke. Emil var god at tale med og til at skabe en afslappede stemning, har prins Nikolai blandt andet fortalt til BILLED-BLADET.
Således kan man se prins Nikolai i helt anden stil end vi er vant til, når han trækker i sejler- og dykkertøjet.
"Hvornår er man rigtig voksen, og hvordan finder man sin egen vej i en familie med stor bevågenhed? Prins Nikolai har sagt ja til en tur på vandet med Emil. Halvandet døgn på Havana med tid til både sejlads og gode snakke. Og så bliver prinsen udfordret både langt over og under havets overflade.", skriver TV2 om programmet på deres hjemmeside.
Programmet med prins Nikolai er tilgængeligt på TV 2 PLAY 19. december, og sendes på TV 2 FRI 19. december kl. 22.30.