Bamses Venner: Flemming Bamse Jørgensen var som en far for os

Flemming Bamse Jørgensen var en mand af folket – elsket af folket.
– En dag stod han i shorts og tanktop med seler og sutsko på, og han havde glemt sit tøj. “Hvad gør vi så?” spurgte vi. “Vi spiller bare!” Der stod han på scenen med sine hvide sokker og sutsko, og fansene elskede ham kun endnu højere! ler trommeslager Frank Thøgersen, der sammen med guitarist og pianist Peter Bødker og guitaristen Anders Lampe spillede i “Bamses Venner” de sidste år, Flemming Bamse Jørgensen levede.

De holder den dag i dag Bamses sange i live med Stig og vennerne med Stig Rossen som frontmand.
Havde Bamse stadig levet, ville han stadig have sunget, er de enige om.
I stedet lever han videre i alle de populære sange, som vennerne i dag hylder ham med.

Vi var hinandens familie

Flemming, der var ældre end de andre, var lidt som en far, fortæller de.

– Hvis jeg var nervøs, klappede han mig på skulderen og sagde: “Det skal nok gå”, fortæller Frank og tilføjer, at når de tre yngre gutter sad i tourbussen med øl og et slag kort, sad Bamse og rævesov, og når de sagde noget sjovt, fik han under sine lukkede øjne et stort smil på læberne.

Gutterne fik et så tæt venskab, at de blev hinandens familier.

– Vi har fået børn og børnebørn, været igennem skilsmisser og oplevet dødsfald i den tid, vi har siddet i den bus sammen. Käte (Flemming Bamse Jørgensens hustru, red.) sagde ofte, at han havde to familier: Sin rigtige familie og så Bamses Venner … fortæller bandet, der stadig savner Flemming Bamse Jørgensen.