Lucas – drengen med den evige sult: Sådan går det ham i dag
Allerede fra sine tidlige år, stod det klart, at Lucas Thomsen var en anderledes dreng.
Familien oplevede, at han havde en enorm sult, og rakte ud for at få hjælp til at finde ud af, hvor den sult kom fra.
Som treårig fik han diagnosen Leptin Receptor Defekt, der en sjælden genfejl, som gør, at man ikke kan mærke mæthed.
I en ny dokumentar følger TV 2 Lucas Thomsen i 2020, hvor han bliver godkendt til en ny slags medicin, som måske kan hjælpe ham. Nu løfter han sløret for, hvordan det går i dag, afslører TV 2.
Ny medicin
TV 2 mødte Lucas Thomsen igen i 200 for at filme dokumentaren ”Lucas – drengen med den evige sult”.
Kort forinden er han blevet godkendt til en ny eksperimenterende medicin, der måske kan gøre livet lidt lettere for drengen, der på det tidspunkt vejer 124 kilo.
Han har nemlig hele sit liv levet meget restriktivt. Ikke kun når det gælder hans kost, men også når det gælder hans daglige liv.
Lucas Thomsen har ikke som sine kammerater kunne gå hjem fra skole eller til en kammerat, fordi hans sygdom har gjort, at han, koste hvad det vil, skulle spise mad.
Det har betydet, at hans familie har holdt opsyn med ham nærmest døgnet rundt.
Faktisk har det været så alvorligt, at hans forældre har været bange for, at sygdommen ville koste Lucas Thomsen livet.
Ændret i dag
Det var ingen garanti, at den eksperimentelle medicin ville hjælpe Lucas Thomsen, men her halvandet år efter, har det vist sig at virke.
For Lucas Thomsen, der nu er 13 år gammel, har et noget andet liv nu.
Siden sommeren 2021 har han tabt sig 20 kilo og hans fedtprocent er markant mindsket som følge af medicinen.
Men vigtigst af alt kan han leve et mere frit liv.
- Lige nu er der intet, der tyder på, at Lucas ikke skulle få et helt normalt liv. Måske han altid vil være i den tunge ende af normalen, men det betyder ingenting, fortæller hans mor Mona Kirk til TV 2.
For Lucas Thomsen har det også betydet, at humøret har forandret sig.
- Det er blevet meget nemmere at være sammen med mine venner, fordi jeg kan tænke på andet end mad. Og jeg er også blevet mere åben og mere glad, fortæller han.
Eneste bivirkning ved medicinen, som det ser ud nu, er, at Lucas Thomsen får en solbrun kulør.
Planen er, at han skal tage medicinen resten af sit liv.