Andrea Lykke efter svær tid: Nu er der heldigvis flere og flere gode dage
Kun to uger inde i træningen sammen den professionelle danser Eugen Miu i ”Vild med dans” 2022 fandt Andrea Lykke Oehlenschlæger ud af, at hun var gravid.
Parret rød ud af konkurrencen som nummer to.
Kort efter afslørede Andrea, at hun og hendes forlovede, sanger og musiker Ludvig Brygmann, til foråret bliver forældre til en lille pige.
Det er de ovenud lykkelige for.
Ikke lutter lykke
På sin instagramfprofil, som BILLED-BLADET har tilladelse til at citere fra, fortæller den unge sanger ærligt, at det ikke bare er evig lykke for hende at være gravid.
”I skal lige have to ikke så polerede og helt ægte billeder, som viser, hvad denne graviditet også er”, fortæller hun.
”Det er faktisk hamrende hårdt at være gravid, og jeg synes, det er vigtigt at vise, at det hele ikke bare er smukt og fryd og gammen.
Det er også angst, en masse tårer, dårlig søvn, en “jeg føler mig alene i hele verden”-følelse, bekymringer, smerter osv.
Andrea Lykke Oehlenschlæger viser også et foto, hvor hendes hud slår ud - formentlig på grund af hormoner.
Røde læber og håret sat op.
"Alle oplever jo både fødsel og tiden efter forskelligt, og det skal nok gå osv. osv.! Kærlighed til alle mine gravide medsøstre! I er for seje”, skriver Andrea Lykke Oehlenschlæger blandt andet.
I et efterfølgende opslag skriver den vordende mor:
”Sådan her kan graviditeten også se ud. Med rød læbe og håret sat op”.
Flere og flere gode dage
Andrea Lykke Oehlenschlæger konkluderer:
”Gode dage er der heldigvis flere og flere af, og jeg er grundlæggende lykkelig! Tak for de fantastiske beskeder jeg har modtaget efter mit seneste opslag. Det er så dejligt at mærke et “fælleskab” med andre kvinder, der enten står i det nu eller har stået i det.”
Hun sparker
- Jeg har det godt nu. Kvalme og opkast, som jeg har døjet meget med, er næsten væk. Nu har jeg kun lidt sure opstød, fortælle den vordende mor til BILLED-BLADET.
- Min hud er også blevet pæn igen. Og jeg kan mærke, vores datter har det godt derinde.
- Selvfølgelig har jeg bekymringer om, hvorvidt alt er godt og normalt, men jeg kan mærke, hun sparker derinde. Det er dejligt.
Nu glæder de kommende forældre sig til at byde deres datter velkommen til verden, når foråret springer ud.