Julie Andrews må skuffe sine fans: Vender nok ikke tilbage i ikonisk rolle
I sin lange karriere har Julie Andrews haft et hav af ikoniske roller.
For tiden har særligt én af dem været med omtalt.
Tilbage som dronning
Det kommer efter det amerikanske medie Variety i november fik bekræftet, at Disney var i gang med at udvikle en tredje film i rækken af ”Princess Diaries”.
I de to forrige film spiller Anne Hathaway rollen som Mia, der pludseligt finder ud af, at hun er prinsesse, mens Julie Andrews spiller hendes farmor, der er den nuværende dronning.
Siden har medier forsøgt at få skuespillerne, der har medvirket i de tidligere film til at tilkendegive, om de kunne finde på at vende tilbage i rollerne.
Må skuffe fans
Desværre må den 87-årige Julie Andrews skuffe fans, der havde håbet at se hende vende tilbage i rollen som dronning Clarisse af Genovia.
Det fortæller hun til Access Hollywood.
- Jeg tror egentlig ikke, at det sandsynligvis kommer til at være muligt, fortæller Julie Andrews og fortsætter:
- Det blev talt om kort tid efter den anden film udkom, men hvor mange år er det siden? Og jeg er blevet meget ældre og Anne, prinsessen, vores dronning, er blevet meget ældre. Og jeg er i tvivl om, om det ville være knald eller fald.”
Den første film udkom i 2001, mens opfølgeren blev udgivet tre år senere.