Julie Berthelsen beklager sidste øjebliks-aflysning af julekoncerter
Det er med stor beklagelse, at Julie Berthelsen må aflyse flere at sine længe planlagte julekoncerter.
Fredag aften skulle Julie Berthelsen og hendes orkester have givet koncert i Tønder Kulturhus.
Det måtte hun aflyse.
Beklager
Koncerten lørdag 17. december på Gram Slot er også aflyst, og det samme gælder julekoncerten søndag 18. december på Værket i Randers.
I et instagram opslag beklager Julie Berthelsen de sene aflysninger.
”Jeg er så utrolig ked af at måtte meddele, at min julekoncert i Tønder i aften (fredag 16. december, red.), Gram Slot i morgen og Værket i Randers på søndag er aflyst.”
”Det er ikke med min gode vilje, men det er under beklagelige omstændigheder, som forhindrer os i at spille koncerterne.
”Jeg kan desværre ikke gøre meget andet end at sige, at både jeg og mit orkester er meget ked af, at det er sådan, det er.”
Tak for i år
Til slut skriver den populære sanger:
”Vi håber at se jer til koncert i 2023. Tak for i år, tak for nu og tak til alle jer, der har været til koncert.
Vi ønsker jer en rigtig dejlig jul.”