Se billedet: Tom Hanks og Rita Wilson poserer med deres yngste søn
Tom Hanks havde ikke blot sin hustru gennem 34 år, Rita Wilson, med på den røde løber til et presseevent for hans nye film "A man called Otto".
Parret havde også selskab af deres yngste søn, Truman, der kom til verden i 1995.
Truman Hanks, hvis fulde navn er Truman Theodore Hanks, er selv i filmindustrien, hvor han arbejder som filmfotograf og fotografassistent, men han har ikke været involveret i "A man called Otto"-filmen.
Det har hans mor, Rita Wilson, til gengæld.
Hun står listet som producer på filmen, der har Tom Hanks i hovedrollen.
Se billedet af parret med deres yngste søn i galleriet øverst.
Truman har tre søskende; 32-årige Chester Marlon Hanks, der bliver kaldt Chet, som ligesom Truman er søn af Tom Hanks og Rita Wilson, samt 40-årige Elizabeth Hanks og 45-årige Colin Hanks, som Tom Hanks fik med sin første hustru, Samantha Lewes, som han var gift med fra 1978 til 1987.