TV 2 News-værten Josefine Kofoed: Her er hendes kendte mand
Der er kommet mange nye ansigter på TV 2 News gennem det seneste år, og én af dem er Josefine Kofoed, der begyndte som vært på nyhedskanalen 1. februar 2022.
Hun er kandidat i statskundskab og har tidligere arbejdet på blandt andet Radio24syv som radiovært.
36-årige Josefine Kofoed er ikke den eneste i familien, der er vant til at være i medierne, for hendes mand er ligeledes kendt i offentligheden.
TV 2 News-værten er nemlig gift med Venstre-manden Peter Christensen, 47, der er tidligere skatte- og forsvarsminister. Han blev valgt ind i Folketinget i 2001, hvor han sad frem til 2015.
Også Josefine Kofoed er tidligere folketingskandidat, og til valget i 2015 var hun på stemmesedlen hos De Konservative - hun blev dog ikke valgt ind.
Hun og Peter Christensen, som har to børn fra et tidligere forhold, har dannet par siden 2012. I 2016 blev de gift i Holmens Kirke i København, og i 2018 fik de en søn.