Jesper Sørensen og Dan Jakobsen: Sådan blev vi venner

I "Jesper længe leve" tager Jesper Sørensen, 25, og Dan Jakobsen, 42, til Færøerne sammen, og det er tydeligt at mærke, at deres venskab strækker sig ud over deres ambassadørroller i LykkeLiga, et håndboldfællesskab for børn med udviklingshandicaps.

En forårsnat i 2019 befandt de sig pludselig det samme sted på det samme tidspunkt, nemlig for enden af Aalborgs festlige Jomfru Ane Gade.

– Han har helt sikkert brugt hele sin bytur på at tale med fremmede, så han orker nok ikke, at jeg kommer over og hilser, tænkte den ene, Dan Jakobsen, og forblev tavs, fortæller han til TV 2.

Vante til at folk kigger

Inden deres første møde havde han i lang tid haft lyst til at lære Jesper at kende. Han vidste, hvem han var fra dokumentarerne om "Drengen i den gamle krop", og fordi de begge kommer fra Nordjylland.

– Vi lever ikke med de samme diagnoser. Så langt fra. Men vi er begge fysisk små, og så ville jeg gerne vide: Havde vi andet tilfælles? Delte vi det samme livssyn?

– Da vi mødte hinanden i Jomfru Ane Gade var Jesper vist ikke helt appelsinfri. Men vi tog et billede sammen, udvekslede numre, og allerede i en af sine første beskeder bekræftede han mig i en formodning. "Jeg kom til at tænke på, om du er vant til, at mange små børn kigger og peger? Det har jeg i hvert fald oplevet," skrev han.

Og det kender Dan alt til.

Han er med sin 98 cm Danmarks mindste mand.

Jesper Sørensen: Taler aldrig om sygdom sammen

– Men det er faktisk nogle helt andre ting, der fylder i vores venskab, siger Jesper.

Efter de første beskeder, har de faktisk aldrig talt om sygdom.

De hører musik, tager i byen, ser fodbold og standup. Hygger sig som alle andre venner.

– "Går det fint?", kan den ene finde på at spørge, siger Dan.

– "Ja," svarer den anden, og så er det videre. Det er ikke, fordi vi er ligeglade med hinandens følelser. Jeg tror bare ikke, at ordene er nødvendige. Vi forstår hinanden. Særligt i alt, der drejer sig om højde.

Jesper Sørensen: Vi tager pis på hinanden

Dan fik specialbygget en bil før Jesper, og han hjalp Jesper i samme proces.

Han vidste, hvilken forskel det kunne gøre i ens liv.

– At jeg pludselig kan komme rundt på egen hånd, minder mig om, at det kan lade sig gøre at få et liv som alle andres. Det gælder også mange andre aspekter af vores liv.

– Og der er ikke noget, der er helligt, når vi tager pis på hinanden. Vi har selvironi, så jeg kan sagtens drille Dan med hans højde, og han kan drille mig med mit manglende hår, fortæller Jesper.