Dronningen ønsker glædelig jul og fortæller nu om sine private planer: I år bliver det lidt spændende!
Endelig er den store dag i december kommet, og nu skal danskere over hele landet nyde hygge og gaver og god mad.
Også dronning Margrethe er klar til Juleaften, og Majestæten ønsker “glædelig jul” og fortæller om sine planer i dag og i aften i et helt friskt opslag på kongehusets Instagramprofil.
Dronning Margrethe hygger sig hos venner
- I år bliver det lidt spændende, fordi jeg skal selv holde jul et andet sted end hos mig selv. Min søster prinsesse Benedikte og jeg er inviteret til at holde juleaften hos nogle gode venner i Jylland, og det glæder vi os rigtig meget til, siger dronningen i en video, som kan opleves lige her nedenfor:
Hver familie har sine egne traditioner for denne særlige dag, og som afslutning på kongehusets julekalender “Jul bag slottets vinduer” fortæller dronningen veloplagt om juleaftentraditioner i den kongelige familie.