30. dec. 2022
Af Regitze Ørnstrup Christensen

Vidste du det? Lars Brygmanns datter er forsanger i populært band

Lars Brygmann
Lars Brygmann.
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Lars Brygmanns datter spillede med sit band til TV 2’s ”De Største Øjeblikke” i december.

Efternavnet ”Brygmann” er åbenbart fyldt med gode, kunstneriske gener.

Martin Brygmann er en vaskeægte multikunster, og Lars Brygmann en ganske eftertragtet skuespiller. Og mange af de egenskaber er altså gået i arv.

I december kunne man på TV 2 se årets ”De Største Øjeblikke”-show, og her fik vi lov til at se Lars Brygmanns datter udfolde sig.

Fernanda Brygmann Salomon er nemlig forsanger i det meget populære band, Blæst.

Den 30. september 2022 udsendte bandet deres EP, Stiv Kuling, og havde planlagt en længere danmarksturné hen over efteråret. Den måtte de dog aflyse på grund af stress. Det er nemlig gået rigtig hurtigt for bandet, der måske lidt pludselig blev meget populære.

Blæst
"Blæst" vandt til P3 Guld prisen for "P3 Lytterhittet" med deres sang "Juice".
Foto: Mikael Rieck

Omsider blev de dog klar til at spille deres musik igen, og de sluttede deres lange pause i TV 2-showet den 30. december.

Allerede tilbage i 2012 fik man måske det første lille hint om, at der var et sangtalent gemt i Fernanda. Her optrådte hun nemlig foran sin far, da han var med i TV 2-programmet ”Her er dit liv”.

Lars Brygmann
Lars Brygmann i selskab med sine børn Carlo (tv.) og sin datter Fernanda Brygmann Salomon (mf.) i programmet "Her er dit liv" fra 2012.
Foto: Dan Mariegaard

Lars Brygmann har Fernanda Brygmann Salomon sammen med ekskonen Katrine Salomon. Derudover har de også sammen sønnen Carlo.

Lars Brygmann og Katrine Salomon blev skilt tilbage i 2015.

Læs mere om: