30. dec. 2022
Af Karina Didriksen

Sara Lygum havde kæresten med i byen: Kan se tilbage på et år fyldt med kærlighed

Sara Lygum og kæresten Jonas.
Sara Lygum og kæresten Jonas.
Foto: Martin Høien
Boligeksperten Sara Lygum fra ”Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed” har haft et dejligt år med sin kæreste.

Den fynske boligekspert Sara Lygum smilede stort, da hun poserede sammen med sin kæreste, Jonas, til optagelserne af TV 2-showet ”De største øjeblikke” i Operaen før jul.

Det var første gang, at værten fra “Belig­genhed, beliggenhed, be­liggenhed” viste sin kæreste frem offentligt.

- Det hele fungerer rigtig godt, og vi har det fantastisk godt sammen, fortalte en glad Sara Lygum til BILLED-BLADET.

Ligger helt i toppen

43-årige Sara Lygum har haft et år fyldt med kærlighed, og det var også det, der fyldte, da hun skulle sætte ord på sit personlige højdepunkt i 2022.

- Der har været rigtig mange store øjeblikke, men at kunne gå ud af året sammen med Jonas, det er fantastisk, lød det med et smil fra Sara Lygum, som tilføjede:

- Det ligger helt i toppen, og jeg kan ikke ønske en bedre afslutning på 2022.

Hendes kæreste, Jonas Kromann-Larsen, er 45 år gammel, læge og har også børn fra et tidligere forhold.

https://imgix.billedbladet.dk/2022-12-20/_mho7693xx.jpg
Foto: Martin Høien

”De største øjeblikke” sendes på TV 2 fredag den 30. december kl. 20.00.

Læs mere om: