Trist nyt fra Jordemoderen: Elsket karakter har forladt serien
Gennem årene har fans af ”Jordemoderen” måttet sige farvel til elskede karakterer i DR-serien, mens nye ansigter løbende er dukket op.
Nu er det igen tid til at sige farvel til en af de karakterer, som har været en del af serien i flere år.
Mellem jul og nytår sendte DR1 sæson 11 af ”Jordemoderen”, og her kunne seerne for sidste gang følge en af nonnerne på skærmen.
Søster Hilda, som fik sin debut i serien tilbage i 2018, er nemlig ikke med i næste sæson. Det skriver Daily Mail.
Afsløret på tv
Den helt nye sæson 12 af ”Jordemoderen” har netop været sendt i England, og her blev de britiske fans noget chokerede, da de opdagede, at Søster Hilda ikke var med.
Britiske Fenella Woolgar, som i fire år har spillet den elskede karakter, er nemlig blevet skrevet ud af serien.
Det blev afsløret i sæson 12, da nonnerne på Nonnatus House talte om, at Søster Hilda ikke kom tilbage, fordi hun godt kunne undværes på klosteret.
57-årige Fenella Woolgar har tilsyneladende sagt farvel til sin rolle i ”Jordemoderen”, fordi hun arbejder på andre projekter.
Her ses castet i sæson 11 af "Jordemoderen", der blev sendt i december 2022 på DR1.