Prins Harry indrømmer chokerende detaljer om sit liv i ny bog
Prins Harry lægger ikke fingrene imellem i sin nye selvbiografi ”Spare”.
I biografien, der først udkommer i næste uge, kommer den britiske prins med en række chokerende indrømmelser om sit liv.
Mediet Sky News har ifølge TV 2 fået fat i et eksemplar af bogen, og her afslører prins Harry blandt andet, at han som 17-årig prøvede at tage kokain.
Han skriver dog i bogen, at det ikke var specielt sjovt, men at det fik ham til at føle sig anderledes.
Hård tid som soldat
En anden opsigtsvækkende detalje i selvbiografien er, at prins Harry erkender at have dræbt 25 personer, da han var udsendt som soldat i Afghanistan.
Den 38-årige prins tilbragte 10 år i hæren og var to gange udsendt til Afghanistan.
- Jeg kunne altid se, hvor mange fjendelige soldater, jeg havde dræbt. Og det syntes essentielt for mig ikke at være bange for det tal, skriver prinsen ifølge TV 2 i bogen.
Prins Harrys selvbiografi ”Spare”, der på dansk får titlen ”Reserven”, udkommer den 10. januar.