Dar Salim fejrer sønnen: Deler dejlige billeder af sin dreng
Dar Salim har spillet mange roller i sin karriere, men den største rolle er den som far.
Den 45-årige skuespiller har sønnen Zidane med sin ekskæreste, filmproduceren Meta Louise Foldager.
Dar Salim har netop fejret sønnens 11-års fødselsdag, og i den forbindelse har han lagt en række søde og sjove billeder på Instagram.
Billederne af sønnen kan ses ved at klikke her.
Med i tysk tv-serie
I Instagram-opslaget skriver Dar Salim, at sønnen smelter hans hjerte hver dag og ønsker ham tillykke med fødselsdagen.
Skuespilleren er i øjeblikket aktuel i den tyske tv-serie ”Gerningsstedet Bremen”, der sendes på TV 2 Charlie.
Dar Salim landede rollen som den danske efterforsker Mads Andersen i ”Gerningsstedet” i 2021.
Serien, der hedder ”Tatort” på tysk, har kørt i over 50 år og har omkring ni millioner seere om ugen.
Dar Salim kan ses i ”Gerningsstedet Bremen” tirsdag den 10. januar kl. 21.15 på TV 2 Charlie.