Husker du X Factor-vinderne? Her er søstrene fra Embrace i dag
Søstrene Anilde og Azilda Kaputu tog Danmark med storm, da de i 2016 vandt ”X Factor”.
De blev guidet af den daværende dommer Remee, som blev noget overrasket, da de to søstre, hvis gruppenavn var Embrace, blev udråbt som vinder.
Nu er de igen aktuelle, fordi deres lillesøster Arilde Kaputu er med i ”X Factor” i år.
Men hvordan er det gået Anilde og Azilda Kaputu, siden de vandt programmet for år tilbage.
Udgav album
Gruppen Embrace vandt foran Reem, selv om sejren kom lidt som et chok for dem. Dengang fortalte de, at de faktisk havde regnet med en andenplads.
Efter sejren spillede de flere steder rundt omkring i landet.
Som gruppe dog med det nye navn New:Name udgav de en ep, hvor et nummer som Azilda selv har skrevet også kom på.
I årene efter har de udgivet musik under deres familienavn Kaputu også.
Fortsætter musikken
Musikken fylder stadig hos de to Kaputu-søstre.
I 2022 var Azilda med som korsanger for rapperen Icekiid, og så arbejder hun på sin egen opsamling.
- For tiden er jeg på tour med Icekiid, hvor jeg synger kor for ham. Jeg laver selv musik og udgiver snart en EP. Det er stadig musikken, og forhåbentlig er det også det, det ender med at blive på fuld tid, fortalte Azilda Kaputu, da BILLED-BLADET mødte hende til premieren på Wallmans i efteråret 2022.
Sammen med storesøster Anilde laver de også fortsat musik som gruppen Kaputu. De var blandt andet på scenen til Zulu Awards 2022.
Anilde arbejder derudover også som model.