Stor kærlighedserklæring fra folket: Kong Konstantin hyldet på rørende vis
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Det blev en dybt rørende begyndelse på kong Konstantins begravelse, da flere hundrede mennesker tidligt mandag morgen klokken 5.30 stod klar ved Metropolis-katedralen i Athen for at se kongens kiste blive ført ind i kapellet Chapel of Saint Eleftherios til lit de parade.
Se kong Konstantins kiste ankomme til kapellet i videoen øverst i artiklen.
I samme sekund kisten blev løftet op for at blive ført de få meter fra rustvognen og hen til kapellet, lød der spontane råb fra folkemængden: "For altid i vore hjerter", samtidig med, at der blev klappet højlydt.
Sang nationalmelodi
Kort inden efter båren var på plads i kapellet, sang flere af de fremmødte grækere endvidere med høj og kraftfuld røst den græske nationalmelodi som en sidste hilsen til kong Konstantin.
Fra morgenstund er der allerede blev sat flere flotte kranse op foran kirken som en sidste hilsen fra forskellige kongelige og kongehuse rundt omkring i Europa.