Omfavnet af folks kærlighed: Dronning Anne-Marie kunne ikke holde følelserne tilbage
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Mandag sagde dronning Anne-Marie et sidste farvel til sin elskede Konstantin.
Kongen, der gik bort den 10. januar, blev begravet fra Metropolis-katedralen i Athen.
Kort inden begravelsesceremonien i den prægtige katedral ankom dronning Anne-Marie, ledsaget af sin svigerdatter kronprinsesse Marie-Chantal.
Foran katedralen havde et hav af mennesker taget plads for at følge kong Konstantins sidste rejse.
Da dronning Anne-Marie steg ud af bilen, gik der et sus gennem menneskemængden, der klappede og hujede af dronningen.
Hyldesten fra de fremmødte fik tårer frem hos dronning Anne-Marie, der med værdighed bevægede sig mod katedralen, hvor hendes ældste søn, kronprins Pavlos, stod klar for at tage imod sin mor.
Inden dronning Anne-Marie fortsatte ind gennem dørene, vendte hun sig om mod pladsen, bukkede hovedet og lagde begge hænder på hjertet som tak.
Se hele øjeblikket i videoen øverst.