18. jan. 2023
Af Marianne Singer
Denne detalje er værd at bemærke: Dronning Margrethe bar særligt smykke ved kong Konstantins begravelse
Prins Joachim og dronning Margrethe ved kong Konstantins begravelse.
Foto: Hanne Juul
Dronning Margrethe havde smykket sig med en fin og fornem broche ved kong Konstantins begravelse.
Dronning Margrethe virkede under gudstjenesten ved kong Konstantins begravelse i Metropolis-katedralen i Athen flere gange dybt rørt, og det var uden tvivl af stor betydning for dronningen, at hun kunne støtte sin søster Anne-Marie på den svære dag.
På den sorgfulde dag var dronningen elegant i et sort sæt fra Annette Freifeldt, hvortil hun bar et for hende betydningsfuldt smykke.
Smuk og hjerteformet
Det var nemlig den såkaldte “Begravelsesbroche”, formet som et hjerte med emalje og brillanter, som hun havde sat fast på sin korte jakke.
Dronningens fine broche.
Foto: Hanne Juul
Borchen er udført i 1917 til minde om dronning Ingrids mormor, prinsesse Louise af Preussen.
Tidligere har hun båret den til prins Henriks bisættelse og en mindehøjtidelighed for britiske prins Philip.
Dronning Margrethe ved prins Henriks bisættelse i februar 2018.
Foto: Martin Høien
Dronningen ved prins Philips mindehøjtidelighed i Westminster Abbey i London i marts 2022.
Foto: Kaspar Wenstrup