Hyldest til svigermor: Årgang-0 Stephanie har taget svær beslutning
Stephanie Siguenza Henckels svigermor var med “Årgang 0”-stjernen på den røde løber til TV 2-showet "De største øjeblikke". Desværre faldt svigermoren om med et hjertestop under den røde løber, hvor der blev ydet førstehjælp med det samme.
Selvom svigermoren, Anisette Henckel, kom i koma og hendes tilstand på et tidspunkt var stabil, så overlevede hun ikke hjertestoppet. Kort før juleaften fortalte Stephanie på sin Instagramprofil at svigermoren desværre var gået bort.
Nu en måned senere har det tabet af svigermoren tankerne i gang hos “Årgang-0” stjernen. For nu har hun besluttet, at hun gerne vil skifte uddannelse.
- Det kommer nok ikke som en overraskelse når jeg siger at Annisettes død har vendt op og ned på hele familiens liv. Så meget som hele vores verden er faldet fra hinanden, så er der nogle ting hos mig som er faldet på plads. Jeg er derfor droppet ud af lærerstudiet, skriver Stephanie Siguenza Henckel på sin Instagram og uddyber, at hendes beslutning har været med til at give hende ro.
Inspirationen til enny karrierevej er kommet gennem svigermorens erhverv.
- Annisette var sygeplejerske med stort S, ligeledes er min egen mor. Derfor kan jeg mærke en interesse og en tiltrækning til at skulle følge i deres fodspor, skriver Stephanie Siguenza Henckel i opslaget og fortæller, at hun har besluttet at søge ind på sygeplejestudiet.