Nu er datoen fastlagt: Her skal Ritt Bjerregaard begraves
Ritt Bjerregaard sov stille ind lørdag den 21. januar. Hun blev 81 år gammel.
Hendes efterladte har nu offentliggjort, at begravelsen finder sted onsdag den 1. februar klokken 13.00. Begravelsen vil foregå på Vestre Kirkegård Nordre Kapel.
Det har længe været kendt, at Ritt Bjerregaard skulle begraves på Vestre Kirkegård i hjembyen København, hvor hun også var overborgmester fra 2006 til 2009.
I anledning af sin 80-års fødselsdag udgav den tidligere politiker det sidste bind af sine erindringsbøger, ”Ovenpå”, hvori hun afslørede, at hun allerede havde gjort sit kommende gravsted klar.
Hun skrev ydermere i bogen, at hendes store kærlighed, historikeren og forfatteren Søren Mørch, skal begraves ved siden af hende i fremtiden.
I anledning af Ritt Bjerregaards begravelse kan man hylde politikeren på særlig vis.
Det kan du læse mere om her: