Prinsesse Tatiana mindes kong Konstantins begravelse: Jeg får stadig tårer i øjnene
Det var tydeligt at se, hvor dybt berørte og af hjertet kede af det prinsesse Tatiana og hendes mand, prins Nikolas, var, da de skulle sige et sidste farvel til Nikolaos far, kong Konstantin, ved hans begravelse i Metropolis-katedralen i Athen og efterfølgende, da han blev stedt til i familiegravstedet ved slottet Tatoi nord for Athen.
Mindes sorgfuld dag
Nu knap to uger efter den følelesladne familiebegivenhed har kong Konstantins svigerdatter delt rørende ord på sin Instagram om den sorgfulde dag og de mange forberedelser op til.
For ved begravelsen deltog repræsentanter fra alle Europas kongehuse samt en lang række adelige samt andre højtstående repræsentanter fra samfundet.
Og da det ikke var en statsmandsbegravelse stod den græske kongefamilie selv for planlægningen, hvilket var et kæmpe arbejde.
Sikrede værdig begravelse
"Familie. Sammenhold. Styrke. Værdighed. Tradition. Stolhed.
Disse ord fylder mig, når jeg ser tilbage på billeder fra for knap to uger siden. Jeg får stadig tårer i øjnene, når jeg tænker på, hvordan denne familie samledes for at sikre sig, at deres far, ægtemand, bedstefar, bror og tidligere statsoverhoved blev stedt til hvile - med værdighed", begynder prinsesse Tatiana sit fine opslag.
Søvnløse nætter
Derefter kommer hun ind på, hvor meget planlægning og hvor mange kræfter det tog, at planlægge begravelsen.
"En uge med søvnløse nætte for at arrangere en problemfri begravelse, der sikrede, at otte statsoverhoveder og mange flere kongelige familier & højtstående repræsentanter blev taget hånd om. Det var ikke en nem opgave. Jeg har aldrig været mere stolt af at være en del af sådan et historisk øjeblik og af denne familie, der arbejdede med ynde, ydmyghed og med stille styrke, støttet og hjulpet af så mange."
Familiens betydning
"Jeg sagde i mit forrige opslag, at jeg havde lært om "kærligheden til sit land" af min svigerfar. Hvad jeg så og følte mere end nogensinde, da han gik bort, var familiens betydning. Hans arv vil leve videre for altid gennem hans families og folkets kærlighed", slutter hun sit stærke opslag.
Prins Nikolaos og prinsesse Tatiana har siden 2013 boet i Athen og bor således tæt på dronning Anne-Marie.