29. jan. 2023
Af Marianne Singer

Nu er kronprins Frederik klar på tilskuerrækkerne: Royal støtte til håndboldherrerne i Stockholm

Kronprins Frederik på plads i Stockholm søndag aften. 
Kronprins Frederik på plads i Stockholm søndag aften.
Foto: Jesper Sunesen
Kronprins Frederik er klar til at give den fuld gas med de andre danskere i Stockholm og heppe på det danske landshold i Stockholm, der søndag aften spiller finalekamp mod Frankrig.

Kronprins Frederik holdt hvad han lovede i et opslag på kongehusets sociale medier fredag om at komme og heppe på de danske håndboldherrer, når de spiller finalekamp søndag aften.

Således er han nu på plads på tilskuerrækkerne i Stockholm for at heppe på håndboldherrerne i den nervepirrende kamp mod Frankrig.

Kronprins Frederik har delt en dejlig selfie, hvor han veloplagt deler spændingen og glæden med de andre omkring 1500 danske fans i hallen.

"Jeg er ikke den eneste dansker, der er mødt op for at heppe her til aften i Stockholm. Held og lykke, drenge 🤾‍♂️

✍🏻 H.K.H. Kronprinsen., skriver kronprins Frederik i opslaget.

Læs mere om: