31. jan. 2023
Af Caroline Andersen

Tillykke, I skal have trillinger: Mark og Michella kæmper for vigtig sag

Mark Morsi
Mark Morsi med to af trillingerne.
Foto: DR
I DR-programmet "Tillykke, I skal have trillinger" kæmper tvillinge- og trillingeforældrene Michella Meier-Morsi og Mark Morsi for en vigtig sag, der ligger dem nært.

Parret, der både har tvillinger og trillinger, kæmper i aftenens afsnit for et borgerforslag, hvor de gerne vil have 26 ugers udvidet barsel til forældre med tvillinger og flerlinger.

Parret fik stor opbakning til forslaget og var blandt andet inde i Go' Morgen Danmark for at snakke om deres sag.

– Der er en milliard gode grunde til, hvorfor det er vigtigt at have begge forældre hjemme de første 26 uger. Til at få noget ro på, til at få startet rutinerne og til at blive en familie med rigtig mange babyer, siger Michella Meier-Morsi i programmet.

Parrets borgerforslag fik 50.000 underskrifter og er derfor blevet sat på dagsordnen i Folketinget.

Forslaget til folketingsbeslutning om 26 ugers udvidet barsel til tvillinge- og flerlingefamilier er sat på dagsordnen til 1. behandling den 23 februar 2023.

Læs mere om: