Læs også
Se det søde billede: Christian Degns lille søn Vagn hjælper med at flytte
Christian Degn havde næsten opgivet tanken om at blive far, da han tilbage i sommeren 2021 mødte sin store kærlighed, Trine Johst Vammen.
Få måneder senere var Trine gravid, og i dag er de forældre til sønnen Vagn på syv måneder.
Nu kan seerne snart følge den 43-årige tv-vært i månederne op til, at han blev far for første gang.
Christian Degn har nemlig fået sit helt eget tv-program med titlen ”Degn vil være far”, og her medvirker hans kæreste, Trine, også.
Man følger parret frem til, at de i juni 2022 blev forældre til lille Vagn.
”Degn vil være far” har premiere tirsdag d. 21. februar kl. 20.50 på TV 2. Der kommer fire afsnit.