Kronprins Haakon rejser snart: Sådan skyder han sin 50-års fejring i gang
Norges kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit fylder begge rundt i år.
Haakon fylder 50 den 20. juli, mens Mette-Marit fylder 50 den 19. august.
I anledning af de runde fødselsdage vil parret rejse rundt i Norge og besøge forskellige steder, der beskæftiger sig med ting, kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit gerne vil fremhæve ved Norge.
Kronprins Haakon rejser allerede inden længe, for den første tur, som kronprinsen tager alene, begynder den 8. februar.
Her vil kronprins Haakon besøge Aker Solutions i kommunen Stord i det sydvestlige Norge, hvor han skal lære om virksomhedens arbejde med bæredygtighed.
På de fire andre rejser rundt i Norge vil kronprinsesse Mette-Marit efter planen også deltage.
Læs mere om kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marits rejser i Norge herunder.