Læs også
Det vidste du nok ikke om tennisstjernen: Holger Rune afslører den sødeste hemmelighed
Superstjernen Holger Rune leverede varen på banen i Royal Stage i Hillerød, da han vandt det danske herrelandsholds første kamp i Davis Cup-matchen mod Indien.
Med solidt spil fra baglinjen, fantastiske flugtere og delikate stopbolde, et par helt vilde cirkus-slag samt den fedeste udstråling gav Holger de mange fans i den udsolgte hal en kæmpe oplevelse.
Det var simpelthen tennisshow i verdensklasse.
Efter kampen var Holger Rune hurtigt ovre for at hilse på sin familie, heriblandt mor Aneke, og så blev han ellers på den mest positive måde overfaldet af helt unge fans, der ville have stjernens autograf.
Ingen af fansene gik skuffede hjem, for Holger skrev autografer til alle.