Maria Rossing jublende lykkelig: Jubelbrøl på scenen
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Cremen af den danske film- og tv-branche er lørdag aften samlet i Tivoli Hotel & Congess Center, hvor årets Robert-priser uddeles.
Her kåres årets bedste film, tv-serier og skuespilpræstationer, og DR-serien "Carmen Curlers" er én af de produktioner, som er nomineret i flere kategorier.
Maria Rossing var nomineret i kategorien "Årets bedste kvindelige hovedrolle i en tv-serie" for sin rolle som Birthe, og hun endte med at vinde.
- Wuuuh! udbrød hun jublende lykkelig fra scenen.
- Der findes gode roller, og så findes der fantastiske roller, og for mig er Birthe sådan én. Et almindeligt menneske i en meget ualmindelig situation, og så er det også en heltinde-historie, lød det blandt andre fra Maria Rossing i takketalen.
Der er planlagt tre sæsoner af "Carmen Curlers" og optagelserne til sæson to er i fuld gang.
Se Maria Rossings takketale i videoen øverst i artiklen.