Christopher og Cecilie sælger huset til højeste kvadratmeterpris i København nogensinde
Christopher og Cecilie Haugaard har meget at juble over i øjeblikket.
Udover at de har et lille nyt familiemedlem på vej, kan de også fejre, at de har fået solgt familiens tidligere bolig for en rekordpris.
I november 2022 satte kendisparret deres københavnske rækkehus på 146 kvadratmeter til salg.
Og efter blot to måneder er huset, der havde en udbudspris på 21 millioner kroner, blevet solgt.
Det skriver Se & Hør.
Nicolai Madsen fra EjendomsmæglerKompagniet, der står bag salget af boligen, fortæller, at han ikke kan afsløre selve prisen, men han bekræfter, at salget slår en helt særlig rekord.
- Jeg kan dog sige, at det er den højeste kvadratmeterpris nogensinde i København K på et rækkehus. Og der var faktisk flere købere, der var interesseret, fortæller ejendomsmægleren til mediet.
Christopher og Cecilie Haugaard købte boligen tilbage i 2021, hvor de betalte 17,4 millioner kroner. Selv om den nye pris ikke kan afsløres, må man formode, at kendisparret har fået det solgt for mere end deres originale købspris.
Du kan se alle billederne af popsangeren og modellens tidligere hus i artiklen herunder: