Læs også
Se billedet: Trine Dyrholms søn er vokset sin mor over hovedet
Trine Dyrholm har vundet masser af priser i sin lange karriere, men hun var ikke med til årets Robert-fest, der blev afholdt i weekenden.
Men hendes tøj dukkede alligevel op på den røde løber.
Trine Dyrholms gode veninde og kollega Josephine Park havde nemlig lånt hendes blå jakkesæt.
- Det er fra Soeren Le Schmidt. Smykkerne er faktisk også Trines, fortalte Josephine Park med et smil.
- Jeg låner tit tøj, og jeg synes altid, hun ser så smuk ud, forklarede hun.
Josephine Park og Trine Dyrholm kender blandt andet hinanden, fra de begge spillede med i DR-serien ”Arvingerne”.
Senere på året kan man se mere til Josephine Park på TV 2, for hun har netop afsluttet optagelserne til den nye thrillerserie ”Oxen”.